Ring til mig på
24 28 91 52
Professionel og psykologfaglig støtte og udvikling til fagpersoner med høje følelsesmæssige krav – i et trygt og refleksivt rum.
Gruppesupervision med erhvervspsykologisk tilgang.
Gruppesupervision er særligt relevant for fagpersoner, der arbejder med høje følelsesmæssige krav – fx i psykiatrien, ældreplejen og på børn- og ungeområdet. Som erhvervspsykolog tilbyder jeg et trygt og professionelt rum, hvor både faglige perspektiver og personlige reaktioner kan udforskes med nysgerrighed og respekt.
Min tilgang er omsorgsfuld, anerkendende og løsningsorienteret. Supervisionen rammesættes med klare roller og fælles aftaler, og hele gruppen inddrages aktivt – fx gennem reflekterende team. Et supervisionsforløb starter altid med udarbejdelse af en psykologisk kontrakt, der sikrer tydelige rammer og fælles forventninger.
Et typisk gruppesupervisionsforløb hos People’n’People ser sådan ud:
Aftale om inddragelse af cases, rollefordeling i supervisionen, tidsramme og sikring af et trygt og professionelt læringsrum.
A vikling af supervision baseret på en case fra en fokusperson ad gangen. Inddragelse af resten af gruppen fx som reflekterende team.
Fælles refleksion over de anvendte metoder og overførsel af læring til deltagernes egen professionelle praksis.
Efter en periode evalueres supervisionens effekt og læringsudbytte. Her drøftes også, om forløbet skal fortsætte efter de oprindelige rammer eller tilpasses.
Har du brug for sparring, rådgivning eller blot et nysgerrigt første møde? Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.